Status: Sådan er autisme-virkeligheden
Hvor mange af os lever med autisme? Det spørgsmål har længe fået samme svar i Europa: ca. 1 % af befolkningen bliver diagnosticeret med autisme på et tidspunkt i deres liv. Det lyder ikke af mange og derfor er hverken forskning i autisme eller tilbud til autister blevet finansieret eller udviklet tilstrækkeligt.
I Danmark er der ikke engang lavet en undersøgelse af forekomsten af autisme i den voksne befolkning. I stedet for citerer Socialstyrelsen britisk forskning, som giver tallet 1 % (2 % hos mænd og 0.3 % hos kvinder).
Problemet er bare, at det kunne vise sig at det slet ikke er godt nok. Hverken at man ikke har lavet sådan undersøgelse herhjemme eller at tallet ligger på 1 %. De nyeste tal fra USA viser nemlig at 1 ud af hver 59 har autisme. Det svarer til ca. 2 %.
Selvom man godt kunne spekulere over, at forskellene skyldes amerikanernes usunde livsstil eller andre geofaktorer, har forskning afdækket en anden realitet: flere diagnoser skyldes næsten udelukkende forbedrede evner til at spotte og diagnosticere autisme forstyrrelse spekteret.
Forskningen har for nyligt også løst et af mysterierne i forbindelse med autisme: hvorfor man havde 70 % hyppigere forekomst af autisme hos hvide amerikanske børn i forhold til børn fra latinamerikansk herkomst. En undersøgelse af forskellige faktorer, der kunne have påvirket disse tal, afdækkede at forekomsten af autisme var højst hos børn af velstillede forældre. Social status er nemlig lige med adgang til kvalitets sundhedspleje i USA.
En stor del af den voldsomme stigning i antallet af registrerede nye tilfælde af autisme i USA i de seneste år skyldes derfor simpelthen, at sundhedsvæsnet er blevet markant bedre til at nå ud til de udsatte borgere. I dag er forskellen mellem antal diagnosticerede hvide og latinamerikanske børn således nede på 22 % – en forbedring på 48 %!
Er der flere med autisme i Danmark?
I Danmark har man også registreret flere med autisme over de sidste 30 år. Det er dog svært at finde tal på, hvor mange det drejer sig om og derfor også svært at vurdere, om der stadigvæk er mørke tal.
Socialstyrelsens tal ligger nemlig stadig på 1 % og det er enorm problematisk, da autister bliver ifølge forskere mere og mere afhængige af hjælp, grundet større krav fra omgivelserne. Det betyder nemlig, at der er flere i dag, som ikke kan klare sig sammenlignet med for 20 år siden.
Derfor er det meget vigtigt, at autisme bliver et emne, vi diskuterer åbent – selvom det kan gøre ondt. Vi har i de seneste år haft en del Tv-dækning af den “gode” autisme, men vi mangler at få belyst det, der er svært, det, som mange familier kæmper med til dagligt.
Det er lige så vigtigt, at der kommer fokus på symptomerne på autisme. Det vil gøre det nemmere for forældre og pædagoger at spotte autisme og hjælpe børnene bedst muligt. Det vil også gøre det sværere at negligere symptomerne på autisme for psykiatrien, som desværre i nogle tilfælde enten overser dem eller vælger at overse dem grundet trængte budgetter.
Vi skal have præcise tal på, hvor mange der lever med autisme i Danmark, samt i hvilken grad de er påvirket af det. Det er nemlig nødvendigt for at kunne tilbyde dem og deres pårørende passende hjælp og støtte.
Sidst men ikke mindst skal der politiske beslutninger på banen, som kan forbedre forholdene for autister i Danmark. Først efter det er en realitet kan vi sige, at vi er nået amerikanske tilstande – hvilket i dette tilfælde er noget ret positivt.