Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Hvad er inkontinensbadebukser eller badeblebukser til voksne?
Inkontinensbadebukser og naturligvis inkontinensbadedragt til voksne er specialiseret badetøj, designet til at beskytte mod uheld i poolen. De kan bruges både ved urin- og fækalinkontinens og giver dig den tryghed, der skal til for at forblive fysisk aktiv.
Hvilke inkontinensbadebukser finder jeg på Autismeshoppen?
Badeblebukserne på Autismeshoppen.dk er af mærket Splash About, som er blandt verdens førende producenter af beskyttende svømmeprodukter til både børn og voksne. Deres inkontinensbadebukser udmærker sig ved både diskret og pænt design og 100% beskyttelse.
Splash About producerer badeblebukser i vandtæt neopren og uden sugende indlæg. Alle modellerne har bred beskyttende elastik i nylon om taljen og de fleste modeller har også en silikonekant på indersiden af benet for ekstra beskyttelse.
Hvilke størrelser inkontinensbadebukser til voksne har Autismeshoppen?
På Autismeshoppen finder du badeblebukser til voksne i størrelser fra XS til XXL. Desuden har vi forskellige modeller, hvilket betyder at der er lidt variationer i forhold til størrelserne. Derfor finder de fleste en størrelse, som passer perfekt.
Hvordan vælger jeg størrelse?
Badeblebukserne skal altid sidde så tæt som muligt uden at stramme. Det garanterer at de beskytter optimalt. Derfor er det nødvendigt at du måler taljeomkreds (lige ved navlen) og låromkreds (halvvejs ned ad låret). Når du måler, hold målebåndet gerne stramt, så du ikke "tilføjer" ekstra centimeter. Når du kender dine mål, tjek de forskellige modeller og find den model og størrelse, som bedst passer til dine mål. Ligger dine mål mellem størrelser, anbefaler vi at vælge den mindste størrelse, som passer til det mindste mål.
Skal jeg bruge en badeble eller almindelig ble under badeblebukserne fra Splash About?
Inkontinensbadebukserne fra Splash About giver en sikker beskyttelse, som betyder at de fleste bare kan nøjes med badebukserne. Der er dog mulighed for at benytte en ble, hvis du ønsker det. En ble kan være relevant hvis:
du lider af svær urininkontinens
du lider af fækalinkontinens og ikke har lyst til at rengøre afføring fra badebukserne
brugeren er en person, som ikke mærker, når der er sket uheld
brugeren er en person, som kan have svært ved at forlade poolen efter uheld
En badeble for voksne er meget svær at finde, men mange, som har brug for den ekstra beskyttelse, benytter almindelige bleer indunder inkontinensbadebukserne. Da badebukserne er vandtætte, vil bleen forblive tilstrækkeligt tør.
Hvad skal jeg gøre, hvis svømmehallen kræver dobbelt beskyttelse?
Som bruger af svømmehallen skal du altid overholde de regler, som er gældende, også i forbindelse med inkontinensbadetøj. Kræver svømmehallen den såkaldte dobbelte beskyttelse, betyder det at der skal være to beskyttende lag. I sådant tilfælde skal du benytte en ble indunder badeblebukserne, også selvom det måske ikke er nødvendigt for dig.