Her kan du finde de handelsbetingelser, som gør sig gældende ved køb på Autismeshoppen.dk og som du accepterer ved bestilling. Du kan altid finde de gældende betingelser på denne side. Derudover refereres til dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb.
Autismeshoppen.dk drives af:
Damsgaard Jensen Web ApS
Samsøgade 27, 2
8000 Aarhus C
CVR nr. 39763338
tel. 52 11 10 77
Al kontakt, som vedrører Autismeshoppen.dk rettes til: kundeservice@autismeshoppen.dk eller admin@autismeshoppen.dk, afhængigt af om det er spørgsmål, der vedrører dit forhold til os som kunde eller om du oplever tekniske problemer på hjemmesiden.
Telefonerne er åbne fra mandag til fredag, fra 8:00 til 15:00. Telefonen kan være lukket i forbindelse med helligdage eller ferier, som er annonceret på hjemmesiden. Henvendelser per mail besvares indenfor 3 timer i arbejdstiden.
Vi frabeder os AL kontakt, som vedrører markedsføring. Firmaets kontaktoplysninger er ligeledes registreret som reklamebeskyttet, hvorfor det er en lovovertrædelse at kontakte os med henblik på markedsføring.
Du skal være fyldt 18 år for at handle hos os eller have fået dine forældres/værges samtykke. Du kan både være privatperson, offentlig institution eller forretning. Du har mulighed for at oprette en kundekonto på siden. Det er dog ingen krav.
For at foretage et køb hos os, skal du igennem 5 trin:
1. Find den eller de varer du ønsker, og læg dem i indkøbskurven. Gå herefter til kassen.
2. Indtast dine personlige oplysninger.
3. Vælg forsendelses-/betalingsmåde.
4. Godkend vores handelsbetingelser.
5. Tjek at alle oplysninger er korrekte og godkend købet.
6. Godkend betalingen med NemID/MitID/sms+personlig kode.
Du skal være opmærksom på, at ved at godkende købet forpligter du dig til at betale for din bestilling og den valgte leveringsmetode. Du betaler enten med et betalingskort, MobilePay eller på EAN-faktura.
Efter gennemført ordre modtager du en ordrebekræftelse per mail, som er din kvittering for gennemført køb. Når din ordre er færdigbehandlet og afsendt, får du ligeledes en forsendelsesbekræftelse med et tracking nummer på din pakke og med vedhæftet kopi af vores forretningsbetingelser og politik om fortrydelse af køb. Ønsker du at modtage en kopi af din faktura, kan du kontakte os herom op til 5 år efter gennemført køb.
Har du oprettet en konto på siden, har du mulighed for at se din ordrehistorik og persondata inde på din konto. Du har ligeledes mulighed for at redigere din data og følge dine ordrer, samt optjene rabatter på dine køb, baseret på de sidste 12-måneders forbrug.
Har du ikke oprettet en kundekonto, har du altid mulighed for at kontakte os på kundeservice@autismeshoppen.dk og få ordreoverblik, ordrebekræftelser eller kopi af den data, som vi opbevarer om dig. Du kan ligeledes bede os rette i dine informationer eller endda slette dem, såfremt det ikke er i strid med bogførings- eller andre love.
Alle priser er i danske kroner inklusiv moms og afgifter og gælder for den periode, der er fastsat af butikken. Priserne ændres således i takt med at drifts- og produktionsomkostningerne stiger eller falder. Vi forbeholder os retten til at ændre priserne uden varsel.
Derfor er det kun den pris, som du ser ved bestilling, der er bindende og ikke omfattet af planlagte eller akutte prisændringer, inkluderende prisfald.
Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris. Opdager vi trykfejlen i forbindelse med ekspederingen af din ordre, tages der stilling til, om det er en fejl, der er åbenlys eller ej. Er der tale om åbenlys fejl, hvor forbrugeren med al sandsynlighed er klar over, at der er tale om en fejl, som de så vælger at udnytte, annulleres ordren. Er der tale om en fejl, som forbrugeren med al sandsynlighed ikke kunne opdage, ekspederes ordren og du betaler den angivne pris, hvorefter fejlen rettes på hjemmesiden.
Tilbud kan være tilgængelige i en begrænset periode eller en ubegrænset periode, hvor et begrænset antal varer sælges til nedsat pris. Sådanne priser er kun tilgængelige i den oplyste periode fra startdatoen til slutdatoen eller fra startdatoen til det bestemte antal produkter på tilbud er solgt ud.
I den forbindelse kan du ikke kræve, at vi regulerer prisen på ordrer, afgivet før tilbudsperioden blev annonceret/trådte i kraft eller efter tilbuddet er udløbet.
*Hvor man benytter tilbud på hele varekategorier, kan enkelte varer være spærret for rabat. Det gælder f.eks. varer, som tilhører flere varekategorier og derfor har været/bliver sat ned i forbindelse med tilbud på et andet varekategori end den aktuelle. Desuden er varer, som leveres med fragtmænd, som regel udelukket fra tilbud, grundet at en del af vareprisen dækker de ekstra fragtomkostninger og kan derfor ikke nedsættes. Sidst men ikke mindst kan specifikke mærkevarer, samt varer, som vi har lav varebeholdning af eller som har en for stor efterspørgsel, være spærret for rabat.
Vi opdaterer og afstemmer løbende lagerbeholdningen på selve webshoppen, samt foretager manuelle optællinger, for at sikre, at vi altid har de varer på lager, som du kan finde på webshoppen og tilføje til kurven. Der kan dog i enkelte tilfælde ske, at afstemningen/opdateringen ikke går rettidigt igennem. Det kan skyldes både menneskelig fejl og/eller systemets processer.
Sker det, at du bestiller en eller flere varer, som ikke er på lager, forpligter vi os til at:
Selvom de fleste af varerne, der sælges på webshoppen, er på lager, kan der også forekomme særlige bestillingsvarer, samt varer på fjernlager. Du, som køber, kan altid trygt købe en bestillingsvare eller vare på fjernlager, da du er dækket på præcis samme måde som ved køb af varer på lager.
Der vil altid fremgå tydeligt af produktsiden, om der er tale om en bestillingsvare eller vare på fjernlager, samt hvilke særlige betingelser, der gælder den enkelte vare. Sådanne betingelser kan f.eks. betyde, at du ikke har fortrydelsesret på produkter, som fremstilles specielt for dig, såsom fotopiktogrammer, sammensatte piktogrammer (f.eks. instrukssekvenser eller “menuer”), mm., hvor varen ikke kan sælges til andre, grundet enten brugen af privat materiale til fremstillingen (fotografier eller piktogrammer, som ikke er licenseret til kommerciel brug) eller den specifikke karakter, som kun er relevant i en bestemt situation og er derved irrelevant for andre potentiale købere.
Ved køb af varer på fjernlager gælder andre leveringstider end vores almindelige leveringstider. Du vil altid kunne finde information omkring forventede leveringstider på produktsiden inden bestilling. De forventede leveringstider er dog altid kun vejledende, da der kan opstå forsinkelser, som er udenfor vores kontrol. Det fremgår også af produktsiden. Kan vi ikke levere den bestilte vare indenfor den aftalte tid, som angivet på produktsiden eller oplyst per mail umiddelbart efter gennemført køb, har du ret til at ophæve købet.
Vi leverer i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Færøerne og Island med bl.a. Post Nord og GLS. Du vælger selv i købsprocessen, hvilket fragtfirma og hvilken fragtmetode, der skal benyttes.
Du kan vælge mellem GLS og PostNord, pakkeshop eller levering til døren. Priserne (uden rabat) for Danmark er som følger:
Transportør
Vægtklasse |
GLS pakkeshop | PostNord valgfrit afleveringssted | |
1-5 kg | 59,58 kr. | 48,75 kr. | |
5-10 kg | 75,94 kr. | 59,99 kr. | |
10-15 kg | 90,86 kr. | 79 kr. | |
15-20 kg | 138,43 kr. | 98,75 kr. | |
20-30 kg | – | – | |
Ved køb over 1000 kr. ekskl. fragt | – | GRATIS |
Transportør
Vægtklasse |
GLS levering til døren | PostNord levering til døren | |
1-5 kg | 82,75 kr. | 75,15 kr. | |
5-10 kg | 99,56 kr. | 86,97 kr. | |
10-15 kg | 120,39 kr. | 101,72 kr. | |
15-20 kg | 117,32 kr. | 117,95 kr. | |
20-30 kg | 205,25 kr. | 169,57 kr. | |
Ved køb over 5000 kr. ekskl. fragt | – | GRATIS |
Ved bestillinger, der vejer over 20 kg, er det ikke muligt at bestille levering til pakkeshop grundet fragtfirmaernes begrænsninger. I stedet for leveres varen til døren med GLS/PostNord som pakke eller palle. I shoppen er det kun muligt at købe varer, der vejer op til 300 kg. Bestiller du en tungere forsendelse, kontakt os venligst for personlig service.
Leveringsprisen forudsætter at alle varer i din ordre, også evt. bestillings- eller forudbestilte varer, afsendes samlet.
Vi forbeholder os retten til at bruge en anden end den valgte leveringsløsning, som er mere passende til dit køb og resulterer i samme service (pakkeshop, firmalevering eller hjemmelevering), såfremt den valgte løsning ikke passer til størrelsen eller vægten på de varer, som du har bestilt. Er der tale om enkelte varer, som er for tunge eller for store til pakkeshoplevering, bliver de leveret til døren med PostNord eller fragtmænd. I shoppen er det kun muligt at købe varer, der vejer op til 300 kg. Bestiller du en tungere forsendelse, kontakt os venligst for personlig service. Ved bestillinger, der vejer over 30 kg, er det ikke muligt at bestille levering til pakkeshop grundet fragtfirmaernes begrænsninger. I stedet for leveres varen til døren med GLS/PostNord som pakke eller palle. I shoppen er det kun muligt at købe varer, der vejer op til 300 kg. Bestiller du en tungere forsendelse, kontakt os venligst for personlig service.
Leveringsprisen forudsætter at hele ordren afsendes samlet, også i tilfælde af at en eller flere af de bestilte vare er bestillingsvarer eller forudbestilte varer. Dellevering kan tilkøbes.
Når varerne sendes afsted fra vores lager, modtager du en e-mail med en faktura for de afsendte varer. Kan vi ikke sende alle dine varer på samme tid, modtager du stadig kun en faktura, som dog først bliver sendt til dig, når de sidste varer fra din bestilling afsendes.
Når du modtager din pakke, er det vigtigt, at du tjekker emballagen og varerne for skader, samt mangler. Er emballagen eller varen beskadiget eller er der ikke mangler, skal du ikke åbne pakken – og hvis du har åbnet den inden du opdage skaden/manglen, skal du ikke smide nogle dele af emballagen ud, selv hvis de er i stykker eller ødelagt af væske eller lignende. Du skal tage så detaljerede billeder af skaderne/de modtagne varer som muligt, kontakte os omgående og indgive din klage med billedmateriale. Det bør ske så hurtigt som muligt og senest 1 dag efter modtagelse. Det er vigtigt, at du ikke pakker varerne ud, flytter kassen eller smider den ud, selv efter du har kontaktet os eller fragtfirmaet, da fragtfirmaet i nogle tilfælde vil kræve enten at inspicere eller afhente pakken på den adresse, den er blevet leveret til. Hvis du undlader at gøre, som beskrevet her, kan det medføre begrænset eller ingen ret til erstatning af den skadede pakke. Ved mangler gælder betingelserne beskrevet under Reklamation.
Er der til gengæld tale om skader på en eller flere varer, som ikke er relaterede til transporten, skal du kontakte os og fremsende billeder af skaden – ligesom du gør ved almindelig reklamation. Er der tale om reklamation, er fristen for anmeldelse som fastsat i loven.
OBS! Ved bestilling af levering til et land udenfor EU, indeholder fragtgebyret et fortoldningsgebyr på 125 kr., opkrævet af transportøren. Du skal desuden være opmærksom på, at køb af varer fra udlandet, hvis pris (inkl. levering) overstiger et minimumsbeløb, fastsat i dit land, kan medføre en toldregning, som du skal betale, inden du modtager varen.
Leveringstiden afhænger af, om den bestilte vare er på lager, på fjernlager eller om det er en bestillingsvare. Er varen på lager, kan du forvente at den bliver afsendt i løbet af 1-3 hverdage. Derefter skal der påregnes yderligere 1-3 hverdage leveringstid, afhængigt af det valgte fragtfirmas egne leveringstider. Er varen derimod på fjernlager eller er der tale om bestillingsvare, er leveringstiden afhængig af flere faktorer, såsom produktionstid og leveringstid fra fjernlager. I sådanne tilfælde oplyses vejledende forventet leveringstid på produktsiden. Ordrer, som indeholder både varer på lager og forudbestilte varer afsendes som udgangspunkt samlet, når alle varer er på lager. Dellevering kan tilkøbes.
På Autismeshoppen.dk kan du bruge de fleste kort, inkluderende Visa/Dankort, Visa Electron og Mastercard, samt MobilePay, som er tilknyttet et af disse kort. Desuden kan du købe på kredit via Klarna. Vi opkræver ikke gebyr ved betaling. Ved betaling med et internationalt betalingskort, f.eks. Visa eller Mastercard, samt ved betaling med MobilePay, bliver købsbeløbet reserveret med det samme på din konto. Reservation er ikke det samme som at pengene er blevet trukket. Ved reservation er pengene stadig på din konto. Reservationen forbliver aktiv indtil vi trækker betalingen eller pengene bliver frigivet ifølge aftale med dit kortudsteder. Vær venligst opmærksom på at ved køb, som er fortrudt før betalingen er trukket eller hvor en del af beløbet ikke trækkes ifølge aftale med dig, kan en sådan reservation forblive aktiv i lang tid, uden vi kan gøre noget. Kontakt da gerne din bank/din kortudsteder for hjælp, hvis du gerne vil have reservationen ophævet.
Pengene bliver reserveret på din konto ifm., at du afgiver en ordre. Vi trækker dog først pengene på din konto, når varerne afsendes til den ønskede leveringsadresse. I forbindelse med delleverancer, trækkes beløbet først på dit kort, når varerne reelt sendes af sted til dig. Hvis det viser sig, at vi mod forventning, ikke kan levere dele af din ordre, kommer du kun til at betale for den faktiske leverance. Fakturaen sendes via e-mail. Fakturaen indeholder ikke følsomme oplysninger, men der fremgår altid, hvem der har betalt og hvem er modtager af ordren.
Ved køb på kredit overføres betalingsforholdet til Klarna, hvilket betyder at det udelukkende er Klarna, som sender opkrævninger til dig og modtager betaling fra dig. Ved behov for refundering ved f.eks. benyttelse af fortrydelsesretten eller reklamation sker refunderingen også udelukkende igennem Klarna, såfremt betaling allerede har fundet sted.
Du kan også betale via EAN-nummer. Det gør du ved at vælge EAN-betaling ved kassen. Når du trykker på “Godkend ordre” på Kasse-siden, godkender du samtidigt at der bliver udstedt en EAN-faktura for det samlede ordrebeløb.
I enkelte tilfælde, hvor dette er relevant, kan der betales på almindelig faktura. Der gøres opmærksom på, at betaling på faktura gør, at du mister indsigelsesretten i forbindelse med betalingen. Ved betaling på faktura afsendes din ordre først efter modtaget betaling.
Betaling forgår via krypteret betalingsvindue, som er din garanti for en sikker overførsel. Worldline, som er godkendt leverandør til betalingsløsninger i Danmark, leverer betalingsvinduet, som bruges ved køb på Autismeshoppen.dk. NETS (Dankort) og Worldline (internationale kort) fungerer som indløser. Desuden har du mulighed for at købe på kredit via Klarna.
Vi gemmer ikke dine kortdata og har ingen adgang til dem, hverken på betalingstidspunktet eller senere. Betalingsvinduet er nemlig ikke administreret af os eller integreret i webshoppen.
Vi kan aldrig trække mere end det beløb, du har accepteret ved din bestilling. Retsligt er du stillet således, at du kan få pengene tilbage hvis:
Vi benytter kryptering på hele hjemmesiden, samt har forskellige foranstaltninger på plads, som forhindrer de mest udbredte typer hackerangreb. Derfor er dine informationer beskyttet mod tredjepart, både når du besøger hjemmesiden, uden at gennemføre et køb og når du køber varer hos os.
Personoplysninger, som du opgiver i forbindelse med et køb, indsamles, behandles og opbevares af DJW Autismeshoppen ApS, samt eventuelle eksterne samarbejdspartnere i overensstemmelse med gældende dansk ret. Vi gemmer kun de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre din bestilling – herunder navn, adresse, e-mail og varedata, som vedrører dig. Sådanne oplysninger bliver behandlet fortroligt og videregives ikke til tredjepart, såfremt der ikke er en gyldig retslig eller anden lovlig eller erhvervsmæssig grund til det. Eksempel på en erhvervsmæssig grund til at dele dine persondata er fremstilling af dine specielt bestilte varer af en samarbejdspartner, levering af dine varer via et fragtfirma, lovmæssig registrering af køb i forbindelse med regnskabsføring eller løsning af et tvist. I sådanne tilfælde er det kun de oplysninger, de har brug for, for at udføre deres hverv, som vi videregiver.
Vælger du at abonnere på nyhedsbrevet, bruger vi dine data (navn, e-mail og ordrehistorik) til at målrette vores marketingkampagner. Du har altid mulighed for at framelde dig via linket i bunden af vores mails eller ved at skrive på admin@autismeshoppen.dk og bede om at melde dig fra.
I henhold til dansk lovgivning gemmes oplysningerne, indsamlet i forbindelse med køb, hos DJW Autismeshoppen ApS i fem år, hvorefter de slettes. Personoplysninger indsamlet i andre sammenhænge opbevares kun så længe det er relevant, f.eks. så længe du er abonnent.
Vi samarbejder herudover med andre virksomheder, som opbevarer og behandler data, typisk samarbejdspartnere på bestemte forretningsområder med begrænset adgang til data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på autismeshoppen.dk er DJW Autismeshoppen ApS.
Du kan jf. persondataloven få fuld indsigt i de oplysninger, som vi har om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Det sker ved henvendelse på admin@autismeshoppen.dk.
Efter du har gennemført en ordre, har du mulighed for at annullere den, såfremt vi ikke allerede har ekspederet den. Det kan du gøre enten selv inde fra din profil, hvis du har oprettet konto hos os, eller ved at skrive til kundeservice@autismeshoppen.dk.
Har vi ekspederet ordren, har du ikke længere mulighed for at annullere den. Du kan i stedet for vælge at fortryde dit køb i henhold til gældende lovgivning. Vær opmærksom på, at ekspeditionstiden for ordrer varierer, hvorfor vi ikke kan fastsætte en frist for annullering af ordrer.
Du har 14 dages fortrydelsesret ifølge forbrugeraftaleloven. De 14 dage løber fra den dag, du modtager dine varer. Fortrydelsesretten er udelukkende forbundet med køb og forlænges ikke i forbindelse med ombytning, reklamation eller andre forhold.
Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
For at gøre brug af din fortrydelsesret skal du, gerne så hurtigt som muligt og senest 14 dage efter modtagelse af varerne, informere os skriftligt om, at du gerne vil benytte din fortrydelsesret, samt evt. grunden til at du fortryder dit køb, men dette er ikke et krav.
Du kan enten blot skrive til os med dit ordrenummer og ønske om at fortryde købet eller bruge standardfortrydelsesformularen i bunden af siden.
Ved fortrydelse skal du være opmærksom på følgende:
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i producentens originale emballage. Hvis den originale emballage mangler eller er beskadiget, kan det i nogle tilfælde medføre en værdiforringelse af varen.
Særligt for tøj, tekstiler, samt materialer med sugeevne (lugt, fugt, mm.):
For at undgå svindel og spekulation, forbeholder vi os retten til at nægte at sælge en vare til en kunde, som indenfor de sidste 6 måneder har fortrudt købet på den samme vare eller en lignende vare, f.eks. en anden udgave eller størrelse af samme vare, samt varer, som anses for at være beslægtet grundet samme eller lignende specifikationer. Dette sker baseret på en konkret vurdering af kundehistorik eller omstændigheder ved retur. Særligt fortrydelse af køb, hvor kunden bestiller den samme vare igen med det samme, evt. for at udnytte et tilbud eller lignende, anses som køb i strid med vores regler om spekulationer.
Vær opmærksom på, at fortrydelse af køb kun kan udøves i forbindelse med et køb. Det vil sige at din fortrydelsesret løber fra den dato, du modtager dine varer. Vælger du at bytte eller reklamere en vare, anses dette ikke som grund til forlængelse af fortrydelsesretten.
Du skal returnere dine varer til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens modtagelse og frem til vi får den retur.
Du sender varen til følgende adresse:
Damsgaard Jensen Web ApS
Samsøgade 27, 2.
8000 Aarhus C
Vi tager ikke imod pakker, sendt til pakkepost eller med efterkrav. Retur foregår udelukkende via postforsendelse eller forsendelse med fragtmænd direkte til vores adresse og ikke via personlig fremmøde. Skal du returnere en vare, leveret med fragtmænd, sørger vi for at bestille returfragt, dog er det stadigvæk dig der betaler for returforsendelsen. Betaling opkræves inden varen bliver afhentet. Ved manglende betaling forbeholder vi os retten til at trække prisen for returforsendelsen fra vareværdien ved refundering i de tilfælde, hvor varens pris overstiger prisen for levering.
Der er nogle typer varer, som grundet deres karakter, er undtaget fortrydelsesretten. Heriblandt:
Der er som udgangspunkt ingen fortrydelsesret for erhvervskunder, som ikke har en indkøbsaftale med os. Der kan dog i særlige tilfælde aftales fortrydelsesret i forbindelse med f.eks. test-køb. Erhvervskunder med en indkøbsaftale har fortrydelsesret, som fremgår af den individuelle aftale.
Vi giver dig mulighed for at bytte nogle varer, hvis der er objektive grunde hertil, for eksempel at varens størrelse ikke passer eller lignende. Du kan bytte både til den samme vare og andre varer. Ved forskel i prisen refunderes/opkræves forskellen i prisen mellem de to varer, inden ombytningen er afsluttet. Refundering sker dog udelukkende i varens fortrydelsesperiode. Ved ombytning gælder de samme regler, som ved fortrydelse af køb. Dette betyder helt konkret, at du har mulighed for at bytte en vare, som returneres i stand som ny, uden at det koster dig noget (udover fragtprisen, som beskrevet i næste afsnit). Du kan også ombytte en vare, selvom dens handelsværdi er blevet forringet. I så fald risikerer du dog at skulle betale for varens værdiforringelse. Det er dog kun muligt at bytte varer, som ikke er i stand som ny, mens fortrydelsesretten gælder. Sender du en vare, som har en værdiforringelse, efter udløbet af fortrydelsesretten, vil du blive nægtet ombytning og vil blive opkrævet fragtgebyr for tilbagelevering af varen til dig.
Ved ombytning står du selv for returfragten, mens vi sender den nye vare gratis ud til dig. Ved tunge forsendelser (20 kg og derover) bliver du dog opkrævet et fragtgebyr i forbindelse med afsendelsen af den nye vare. Bytter du mere en én gang, bliver du opkrævet både fuldt fragtgebyr på den nye forsendelse og administrativt gebyr.
Det er kun muligt at bytte varer, som du har modtaget indenfor de seneste 30 dage og helst så hurtigt som muligt.
Har du fået en vare, købt fra os, i gave, har du mulighed for at bytte den til en eller flere andre varer. Er varens fortrydelsesperiode udløbet, har du udelukkende mulighed for at bytte ubrugte varer i original og ikke beskadiget emballage. Gaver kan byttes både til beslægtede og ikke beslægtede varer, men ikke til kontanter, hvis varens fortrydelsesperiode er udløbet. Det betyder rent praktisk, at du skal finde varer, du vil bytte til, for mindst det beløb, som er blevet betalt for gaven i sin tid, ekskluderende levering. Bytter du til varer, som samlet vejer under 20 kg, betaler vi fragten på de nye forsendelse. Du står derved kun for returfragten og den eventuelle forskel i prisen på varerne. Bytter du til gengæld til varer, der vejer over 20 kg, vil du ligeledes blive opkrævet fragtgebyr for den nye forsendelse. Ved ombytning anvendes samme leveringsform (posthus/pakkeshop eller levering til døren) som ved den oprindelige levering. Du kan dog vælge at ændre leveringsformen, hvis du vil betale for en dyrere leveringsform end den oprindelige.
Konstaterer vi værdiforringelse på varen eller emballagen, vil du i fortrydelsesperioden blive trukket for værdiforringelse. Er fortrydelsesperioden udløbet, vil du blive nægtet ombytning og vil få fremlagt muligheder for, hvordan du kan modtage varen retur. I sådant fald står du for fragten fra os til dig. For at forstå bedre begrebet værdiforringelse, læs gerne afsnittet om fortrydelse af køb.
Julegaver byttes senest 15 hverdage efter jul eller 30 kalenderdage efter køb, mens andre gaver byttes senest 15 kalenderdage efter de er givet i gave eller 30 kalenderdage efter køb (hvilken af delene der måtte give dig længere ombytningsret). For at benytte denne udvidede ret til ombytning, er det et krav at man ved bestilling skriver i Bemærkninger-feltet på Kassesiden, at der er tale om en gave, samt angive dato for, hvornår gaven forventes givet til modtager. Er dato for hvornår gaven gives ikke anført (gælder ikke julegaver), skal ombytning senest ske 30 kalenderdage fra købsdatoen. For julegaver gælder det, at man kan benytte den udvidede ret til ombytning på ordrer, gennemført i november og december, uden at anføre at der er tale om en julegave. Køber man inden starten af november, skal der noteres, at der er tale om en julegave, for at man kan benytte sig af muligheden for ombytning.
OBS! Ved ombytning efter udløb af fortrydelsesretten skal alle returvarer være i stand som ny. Brugte, beskadigede eller varer med værdiforringelse af anden art afvises og sendes retur for kundens regning. Dette gælder både julegaver, almindelige gaver og almindelig ombytning.
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Du har 2 års reklamationsret fra modtagelsen af varen. Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler, der med sandsynlighed har været til stede på leveringstidspunktet og viser sig op til 2 år efter, at du modtog varen. Det er vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem reklamation og garanti. Reklamation dækker ikke over fejl, som opstår som resultat af almindelig slid eller fejlagtig brug. Reklamationen dækning afhænger af varens specifikationer og den med rimelighed forventelige ydeevne.
Du kan enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget og rettidig, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Her tages forbehold for varer, hvis karakter eller brugen medfører, at det er forventeligt at hele varen eller dens dele har en forventet kort levetid. For eksempel, er den forventede levetid for produkter som laminerede piktogrammer 6-12 måneder, mens klemmebolde har en forventet levetid på mellem 1-4 uger.
Da produkterne på Autismeshoppen.dk henvender sig særligt personer med alsidige udfordringer, er det vigtigt at påpege, at grov behandling af produkterne eller brugen af produkterne på måder, de ikke er beregnet til, som resulterer i slid eller skader, ikke er et gyldigt grundlag for reklamation.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen som regel være rettidig, dog betinget af at synlige skader eller mangler, opdaget ved modtagelse er blevet dokumenteret rettidigt og udførligt. Synlige skader (ridser, revner, buler, huller, glas i stykker, mm.) eller mangler, opdaget ved modtagelse, skal enten anmeldes straks eller dokumenteres straks med dateret billede (datostempel i billedfilen) og anmeldes indenfor fristen. Hvis ikke billedet er dateret, skal synlige skader og mangler, opdaget ved modtagelse, anmeldes senest 24 timer efter modtagelse. Reklamation af synlige skader eller mangler, som ikke anmeldes eller dokumenteres straks, bliver afvist. Vær dog opmærksom på at reklamationer enten skal indsendes inden den forventede levetid af produktet er udløbet eller skal indeholde dokumentation for, at skaden er opstået indenfor produktets forventede levetid, f.eks. i form af billeder med datostempel (optræder som standard i billedfilen, ikke på selve billedet).
OBS! Ved varer, som gives i gaver, er det købers ansvar at tjekke varen for synlige skader eller mangler ved modtagelse. Kun varer, som sælges forseglet, er undtaget dette krav. Har man som køber undladt at tjekke varerne ved modtagelse og de synlige skader eller mangler derved ikke er rettidigt dokumenteret, bortfalder reklamationsretten for disse, idet usikkerheden omkring sagen bliver for stor.
Du reklamerer varen ved at kontakte os på kundeservice@autismeshoppen.dk, hvor du inkluderer følgende:
Du bliver herefter kontaktet af os. Såfremt fejlen er en gyldig grund til reklamation, aftaler vi hvilken kompensation du vil få (reparation, ombytning eller refundering), samt hvad der skal ske med den oprindelige vare. Skal den retur til os, sender vi returlabel, som du kan benytte til at sende varen.
Vi anbefaler at du benytter vores returlabel, men såfremt reklamationen er berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger, hvis du vælger en anden forsendelsesform. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, som minimerer risikoen for yderligere skader på varen. Sådanne skader vil oftest ikke være dækket af reklamationsretten og kan umuliggøre behandlingen af reklamationen. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger, hvis du vælger at købe returlabel selv.
Varen sendes til:
Damsgaard Jensen Web ApS
Samsøgade 27, 2
8000 Aarhus C
Denmark
Vi tager ikke imod pakker, sendt til pakkepost eller med efterkrav. Pakker sendes udelukkende med post eller fragtmænd og afleveres ikke personlig på vores adresse.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af fejlen. Du bedes beskrive, hvor længe der har været problemer med produktet, samt om evt. defekt er blevet forværret med tiden. Er skaden opstået mens du bruger eller plejer produktet, bedes du beskrive processen (f.eks. vaskeindstillinger, hvis produktet gik i stykker under en vask). Det er desuden altid en god ide at vedlægge billeder, som kan hjælpe en hurtig afklaring af problemet.
Vurderes det, at fejlen er resultat af almindeligt slid eller forkert brug, bliver reklamationen ikke godkendt og du er derved ikke berettiget til erstatning, reparation eller refusion.
OBS! Ved synlige skader på varer opstået under levering, f.eks. glas der er gået i stykker, skal sådanne skader dokumenteres med billeder på selve modtagelsestidspunktet, hvor udførlige billeder af emballagen også følger med. Er der synlige skader på emballagen, skal reklamationen senest indsendes 2 hverdage efter modtagelse af varen og du forpligtes til at følge vejledningen i afsnittet Transportskader. Er der ikke synlige skader på emballagen, kan du indsende reklamationen indenfor de lovbestemte frister, dog er det stadigvæk et krav at der er billeddokumentation for skaden fra modtagelsestidspunktet.
Grundet karakteren af vores produkter, samt vores målgruppe som er primært børn og voksne med udviklingsforstyrrelser, kan vi ikke holdes ansvarlige for eventuelle fysiske eller psykiske reaktioner på produkterne, samt en forringet psyke som følge af episoden.
Vi er meget opmærksomme på de særlige behov, som vores målgruppe har, men også på den individuelle karakter af udviklingsforstyrrelserne, som betyder, at det er umuligt at tilpasse et produkt fuldstændigt eller garantere at det er uskadeligt eller sikkert at bruge for alle.
Det er derfor forbrugerens ansvar alene at vurdere, om et produkt passer til en bestemt person med udviklingsforstyrrelse, som produktet skal bruges af/til.
Desuden er skader eller slid på varer som resultat af brug, som ikke kan beskrives som almindelig brug, grundet f.eks. voldsomme bevægelser eller fysisk eller psykisk handicap, som ikke tillader brugeren at bruge varen korrekt, ikke omfattet af reklamationsretten.
Når du modtager dine varer, opfordrer vi til, at du kontrollerer pakken for eventuelle synlige skader. Er emballagen beskadiget eller har andre synlige tegn på defekt, skal du kvittere på fragtbrevet med forbehold for eventuelle skader på indhold. Du kan også nægte at modtage varen. Hvis du tager imod pakken, tag billeder af pakken, hvoraf mindst et billede viser fragtlabelen. Kontakt hurtigst muligt kundeservice og meddel, at du har afvist varen – eller at du har modtaget en pakke med synlige skader på emballagen.
Er pakken uskadt, men du kan konstatere skader på varerne, er det meget vigtigt at du tager billeder både af varerne og af pakken – indvendigt og udvendigt. Dette er påkrævet af fragtselskaberne i forbindelse med håndteringen af erstatningssager. Disse billeder skal du sende til os så hurtigt som muligt og senest 2 dage efter modtagelse.
Du har mulighed for at få behandlet en klage ved skriftlig henvendelse til kundeservice@autismeshoppen.dk.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag – uanset beløbets størrelse. Læs mere her.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her – http://ec.europa.eu/odr
Handler du med os ifølge en kontrakt, er det beskrevet i kontrakten, hvilke retningslinjer, der gælder for reklamationer.
Handler du på vegne af din virksomhed/institution, hvor I ikke videresælger/videregiver/bevilliger/udlejer eller bruger produkterne intensivt (forstået udover normalen for gennemsnitlig brug og vedligehold, f.eks. vasker en dyne efter hver patient), gælder de almindelige reklamationsregler.
Handler du på vegne af en virksomhed/institution, hvor I videresælger/videregiver/bevilliger/udlejer eller bruger produkterne intensivt (forstået udover normalen for gennemsnitlig brug og vedligehold, f.eks. vasker en dyne efter hver patient), gælder der særlige regler:
Uanset hvilken type virksomhed du køber for, får du enten produktet repareret, erstattet eller refunderet indenfor rimelig tid ved berettiget reklamation. Alle øvrige betingelser for berettiget reklamation, som gælder køb af private, gælder også erhvervskøb.
Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at udfylde denne formular ved fortrydelse, da en e-mail med informationer om dit ordrenummer og ønske om at fortryde dit løb vil være tilstrækkelige. Du har dog mulighed for at udfylde denne fortrydelsesformular og sende den per mail og/eller sammen med din ordre, efter du har meddelt os per mail, at du ønsker at fortryde dit køb.
____________START_____________________
Til: DJW Autismeshoppen ApS
Samsøgade 27, 2
8000 Aarhus C
kundeservice@autismeshoppen.dk
Navn:___________________________________________ Ordre nr._____________________________________________
Jeg/vi meddeler herved, at jeg/vi ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores købsaftale om følgende varer/levering af følgende tjenesteydelser:
1.__________________________________________________________________
2.__________________________________________________________________
3.__________________________________________________________________
4.__________________________________________________________________
5.__________________________________________________________________
Bestilt den:___________________/modtaget den________________________
Dato:________________________ Underskrift:________________________
_________SLUT_____________
Sidst opdateret: 24 december 2022